Med bil
Fra syd ad A7/E45 til afkørsel nr. 63 (Bramdrupdam), rute 441 mod Bredsten og 28 til Billund – eller rute 176 via Egtved.
Fra nord ad E45 til afkørsel nr. 60 (Vejle N), mod Vejle og ad rute 28 til Billund.
Fra Fyn og Sjælland ad E20 mod Vejle/Århus, afkørsel nr. 61 (Vejle S), ad vej nr. 18 mod Vejle og ad rute 28 til Billund.
Parkering: LEGOLAND råder over mere end 7.000 p-pladser. Tæt på indgangen ligger 2.500 betalingsparkeringspladser. De resterende p-pladser ligger i gå-afstand fra parken og er gratis. Herudover er et særskilt område til handicapkøretøjer og et areal til busparkering. Ved indgangen
Med fly
Ikke langt fra LEGOLAND ligger Billunds internationalelufthavn, som har direkte forbindelse til det meste af Europa – og til resten af verden via København.
Med bus og tog
Der er busforbindelse til LEGOLAND fra følgende togstationer: Kolding – ca. 60 minutter og Vejle – ca. 45 minutter.
Nyhed 2007 i LEGOLAND® Billund
Atlantis – en fantastisk verden under havet
En rejse til Atlantis hvor modige eventyrere i alle aldre kan opleve ubåde, skibsvrag, tropiske fisk og en skat fyldt med kostbare ædelstene. Men vær forsigtig! Atlantis’ skat bliver bevogtet af levende hajer.
I den store nye attraktion i LEGOLAND® kommer familierne på en enestående rejse til en helt unik LEGO® verden under havet.
Besøget starter med, at alle tager plads i det første lokale, som er en stor ubåd. I en kort film inviteres familierne med på en rejse til det forsvundne Atlantis. Dørene går op og så går turen på havets bund forbi spændende akvarier med unikke søheste, mens LEGO dykkere højt over hovederne svømmer mod næste rum, hvor Atlantis venter.
Ældgamle søjler, ruiner, gamle skårede krukker og statuer dukker frem, når turen går ind til det store Ocean akvarium, der rummer 530.000 liter vand. Modige LEGO dykkere har allerede fundet vej til den forsvundne by og er i fuld gang med at undersøge de spændende ruiner og lede efter den forsvundne skat. Men de skal hele tiden være på vagt, for Atlantis bevogtes af levende hajer.! Der er rige muligheder for at komme helt tæt på den spændende tropiske verden med de farvestrålende fisk og i den gennemsigtige tunnel mellem de to store akvarier, svømmer hajerne langsomt forbi lige over hovedet.
Turen fra Atlantis tilbage til vandoverfladen går igennem ”Klo-området”, hvor kæmpe krabber og andre krebsdyr lever i naturlige omgivelser.
Inden familierne går ud i LEGOLAND igen, er der mulighed for at opleve fisk og dyr på helt nær hold. I det interaktive område er mange små og store akvarier, hvor LEGOLAND medarbejdere gerne viser fiskene frem og svarer på spørgsmål.
Fakta om Atlantis i LEGOLAND. Nyhed 2007
• Atlantis er en indendørs oplevelse. Den er beliggende i lokalerne, hvor der
tidligere var Mindstorms Center og legeområder. Disse er flyttet til nyindrettede lokaler ved LEGO Shoppen.
• Det nye område er 1000 m2.
• Atlantis rummer i alt 600.000 liter vand. Heraf er de 530.000 liter i den store Oceanakvarium.
• Alt vandet recirkulerer hver time. Det svarer til 10.000 liter pr. minut.
• Vandet er kunstigt fremstillet havvand. Da saltvand har et indhold på
35 gram salt pr. kilo vand, betyder det, at der skal bruges 20 tons salt for at
fremstille de 600.000 liter saltvand.
• Der er i alt 4 LEGO ubåde, 15 LEGO dykkere og et skelet i Atlantis. De er alle 90 cm. høje. Den største ubåd i akvariet er 4½ meter lang. Der er i alt brugt 230.000 LEGO klodser til byggeriet.
• Af hensyn til fiskenes helbred og trivsel er al plast, stål og beton m.v. særligt specificeret til denne attraktion. Fiskene kan f.eks. heller ikke komme i kontakt med de elektriske ledninger i vandet.
• Når LEGO modellerne i vandet skal rengøres, dykker Akvaristerne ned i akvariet med børster.
• Det er første gang i verdenshistorien, at fisk lever i en LEGO verden med så
store LEGO modeller.
• Pris: 20 millioner kroner.