Sdr. Boulevard 306
5000 Odense C
Telefon: +45 6611 1360
Website: www.odensezoo.dk
I Odense Zoo kan man rejse gennem flere verdensdele på én dag. I Oceanium går turen til Sydamerika med en tropisk regnskov, hvor bl.a. søkøerne med den lille unge svømmer rundt i “floden”. På bunden af havet ses koralrevet med farvestrålende fisk, hvorefter rejsen går syd på og slutter i et subantarktisk klima hos pingvinerne.
Den afrikanske afdeling byder bl.a. på løver og et stort vådområde “Okavango”, hvor fugle og zebraer går frit. Chimpanserne klatrer rundt inden døre eller søger efter føde på de udendørs øer, som har et væld af muligheder for disse fascinerende menneskeaber.
Der er et væld af oplevelser for både børn og voksne. På legepladsen er der aktiviteter for børn i alderen 1/2 til 14 år og forældrene kan nyde frokosten i spisehuset, som er placeret op ad legepladsen. Hvis man vil nyde udsigten over Odense Å kan man i sommersæsonen sidde på Zoo-Cafeens terrasse og spise.
Så tag i Zoo - det er helt vildt!